Vi mødes i bydelshuset

En ny ramme for gode fællesskaber og naboskaber

Bydelshuset Nærvær er bygget til dig. Skal der være bagekurser, superligabold om søndagen, dans om tirsdagen? Det er dig og dine naboer, der bestemmer, hvad Nærvær betyder i dit lokalområde.

Bydelshuset er mere end et traditionelt fælleshus. Det er et sted, hvor du og dine naboer kan afholde og deltage i åbne sociale arrangementer, som f.eks fællesspisning, kurser eller spilaftner. Hvor det ikke handler om mærkedage, men om hverdagens glæder.

Hjertet i Nærvær er en café. I den kan du blive engageret på mange forskellige måder, eller blot møde dine naboer over en kop kaffe. Bydelshuset Nærvær er rammen for møder mellem alle naboer, unge som gamle. Et sted, hvor der er plads til at lære fra dig eller lære noget nyt.

Vi hjælper og støtter, så vi sikrer, at bydelshuset Nærvær kommer godt fra start, og udvikler løbende guides og værktøjer til de frivillige. Link til guide.