Barista

Er du god til at serverer kaffe med en lille fortælling til? Så har vi brug for dig til en sjov barista opgave.

icon_coffee_car@2x.png

Har du kørekort og mod på at betjene en kaffeknallert i og omkring Greve, syd for København? Så læs videre nedenfor:
Ikano Bolig er en ny svensk spiller på det danske boligudviklingsmarked og det ønsker vi at gøre opmærksom på. Hos Ikano Bolig, har vi brug for at komme ud og møde vores potentielle huskøbere, der hvor de er. Det har vi tænkt os at gøre ved hjælp af en kaffeknallert, hvor du skal stå og sælge kaffe og svenske kanelbullar (for at vise vores svenske rødder). Derfor mangler vi dig, der kan gøre reklame imens du både betjener en knallert og en barista kaffemaskine med et smil.


Vi vil lære dig op i hvem Ikano Bolig er og hvilke slags boliger interesserede kan skrive sig op til, inden vi sender dig ud på gaden. Du vil også få et baristakursus og blive lært op i at betjene vores kaffeknallert. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt klædt på.


Kaffeknallerten er en anderledes måde, at lave markedsføring på, som vi, Ikano Bolig, ønsker at prøve af på vores første rækkehusprojekt i Greve. Derfor er det også i og omkring Greve, du skal holde til. Senere kan der opstå behov for, at du også kommer til København med kaffeknallerten og vores salgsbrochure.
Arbejdets omfang vil være i spidsbelastede perioder og som oftest i weekender af 3-4 timer om dagen samt udvalgte hverdage om eftermiddagen. Opstart så hurtigt som muligt. icon_coffee_cup@2x.png

Dig:

- Du skal have let til smil, trives ved at tiltrække opmærksomhed.
- Være godt til at kommunikerer og tale med folk, du aldrig har mødt.
- Du skal være vores reklamesøjle udadtil, men vi forventer ikke, at du sælger boliger, kun at du gør opmærksom på, at vi eksisterer og at interesserede folk meget gerne må kontakte os.
- Du vil blive en del af et lille team og være med til Ikano Boligs første skridt på dansk jord.
- Du skal have et almindelig kørekort og minimum være 18 år gammel.

Os:

Vi er et lille team på tre personer, med vokseværk og en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi arbejder for at udvikle boliger og områder, der gør hverdagen lettere for vores beboere og øger livskvaliteten. Hvis du ønsker at vide mere om hvem Ikano Bolig er, kan du læse mere her; https://ikanobolig.dk/
Vi søger 1-3 personer.
Du bedes sende en ansøgning og CV med billede til Cecilie.madsen@ikanobolig.dk senest fredag den 19. oktober kl. 14.00
Vi ser frem til at høre fra dig!

For spørgsmål kontakt:
Adm. Direktør: René Brandt: Rene.brandt@ikanobolig.dk // +45 5154 1155 Projektleder: Cecilie Tarras Madsen: Cecilie.madsen@ikanobolig.dk // +45 4240 2333