Nærvær blog

Vores koncept Nærvær, går også ud på at videns dele og opbygge et læringshjul bl.a. omkring hvordan der skabes liv i nybyggede områder.

Vores grundlægger Ingvar Kamprad grundlagde sine forretninger, med bl.a. denne tilgang: ”Vores konkurrenter kan kopier hver eneste del og hvert aspekt af vores forretning, men ikke vores forretningsånd. Det er hvad der adskiller ét firma fra et andet”

På bloggen vil du løbende kunne læse om vores tanker med fællesskaber. Hvilke tendenser ser vi. Hvordan arbejder vi med naboskaber eller hvordan ser vi, ud fra en planlægnings og antropologisk vinkel, at vi gennem det byggede miljø og fokus på facilitering, kan bidrage til den gode hverdag og det gode liv i og omkring vores projekter.

Teksterne er for alle, der er interesseret i disse emner og som synes det er interessant at reflektere over, hvorfor vi bor som vi gør, eller hvorfor fællesskaber er den store – og måske nødvendige – tendens i udviklingsbranchen. Bloggen er en platform, der skal opfordrer til refleksion. Det i sig selv går i mod tiden, hvor alt skal gå så hurtigt.

Vi skriver derfor længere blogindlæg, fordi Nærvær også handler om at blive klogere sammen – så byd endelig ind med kommentarer.

God læse lyst!

Blog

  • Naboskabet der bliver et fællesskab – Vejen til det gode liv? Oktober-2019

    Hvornår har du sidst fået hjælp af naboen? For de flestes vedkommende er dette så lang tid siden, at de ikke kan huske det.

    For mange er naboer blevet anonyme forbipasserende og naboskabet er ikke længere en naturlig del af ens hverdag. Det kan undre, da vi, set over en bred kam, bor flere og flere på færre kvadratmeter på enten villa veje eller i lejligheder. Vi er så private og har så travlt, at vi sjældent har noget med hinanden at gøre.

    Engang var naboskabet en naturlig forpligtigelse og en del af hverdagen. Men måske har YouTube, Facebook og Google afløst samtalen om erfaringer og det gode råd fra naboen? Det at opbygge en relation til naboen, er ikke længere nødvendigt eller en hjælp - for man søger sine svar på nettet og måske man endda også får tilfredsstillende fællesskaber på nettet.

    To spørgsmål trænger sig på: Hvad skal vi med naboskabet i dag? Hvad skal naboskabet kunne bidrage med til ens hverdag, for at vi vil prioritere det i dag?

    Et naboskab, kræver som alle andre relationer i livet, hårdt arbejde og bliver ikke godt af sig selv. Men en relation til naboen behøver ikke være belastende, hvor man forpligter sig på flere timers kaffesnak hver uge. Et godt naboskab er blot, at man hilser, ved at man kan bede om hjælp, hvis det bliver nødvendigt og at man føler sig tryg ved hinanden og generelt i boligområdet.

    Det kommer som sagt ikke af sig selv. Men igennem regelmæssige møder. Det skal man ofte selv sætte i værk, med mindre man har en meget aktiv grundejerforening. Rollen som igangsætter og ildsjæl har vi, Ikano Bolig taget på os, da vi tror mange gerne vil have et godt naboskab, men har svært ved at få det startet. 
    Derfor etablere vi nogle rammer, hvori et lokalt fællesskab og naboskab kan få nogle faste holdepunkter i en fragmenteret og fortravlet hverdag, hvor mange savner stillerum, stabilitet, tryghed og ro – og Nærvær.

    Er der noget der holder os tilbage? Eller er naboskabets egenskaber forsvundet fra vores tankegang, hvor vi i lang tid har haft fokus på individets behov og ret til selvudvikling?

    Kan det være frygten for en bebyrdende forpligtigelse overfor naboen? For kan det tænkes at en social relation med naboen vil betyde, ”at hun så kommer rendende hele tiden og vil snakke. Det har jeg altså ikke tid eller lyst til og hvordan får man sagt nej”? Så er det lettere at opfatte sin nabo som en fremmed, der ikke kræver en stillingtagende.

    At betragte folk omkring en som fremmede, vil ikke kræve så meget af en og vil derfor være lettest. Blaserthed kaldes det i bysociologien. Vi kan opbygge en evne til ikke at ”tage folk ind”. Det kan være en beskyttende strategi, lige indtil du måske har oplevet det modsatte. Nemlig alt det positive, der kan komme ud af et godt naboskab i hverdagen.

    Georg Sennetts tese fra 1999: ’Planlægningen bygger på den idé, at ’jo mere folk interagerer, jo mere vil de dele en fælles identitet’. Ikano Bolig ønsker med den valgte tilgang, at folk i de boligområder, vi udvikler, om dem omkring, vil opleve mere glæde, kvalitet, have gavn af hinanden, opleve øget tryghed, støtte og mening i deres hverdag. Hvis alle finder ud af, at vi mennesker deler mere med vores naboer og medmennesker end vi går rundt og tror, er det vores klare overbevisning, at der vil opstå en øget livsglæde.

    Vi lever i en verden af gensidige afhængigheder. Vi måske ikke altid bevidste om det, men tænk over hvor mange relationer, du har i din hverdag og som du mere eller mindre er afhængige af. Jeg tror det er flere end du er klar over.

    Det moderne menneske og naboskabet

    Opbrud, foranderlighed og løsrevethed bliver det moderne menneskes vilkår. Sagt på en anden måde, mennesket har brug for et centrum, men har mistet det i den verden, som opleves til dagligt. Rigtigt eller ej, så har opbrud og mobilitet forvandlet det moderne menneskes oplevelse af det særlige sted, vi kalder hjem.

    Som byplanlægger og udvikler skal vi tænke visionært, det er næsten en forpligtigelse vi har taget på os, da vi bygger byer, bygninger og påvirker områder, som vi efterlader til de næste 100 års beboere. Det kræver vi er ansvarsbevidste og visionære i tankegangen omkring hvilke behov, der er vigtigste og giver bedst værdi for det ønskede hverdagsliv – men også ser på, hvad tendenserne er for de fremtidige behov.

    Som bygherre, arkitekt og by udvikler kan vi være med til at signalere, at der også kan findes tilbud til dem, der vil og tør det daglige fællesskab. At man også kan vaske og tørre sit tøj i en fælles vaskekælder, indtage sine måltider i selskab med andre mennesker fra nærområdet måske.

    I øjeblikket er det kun de mest ressourcestærke, der nyder godt af alternative boligformer, hvor fællesskabet er et indbygget attraktivt tilvalg. De organiserer sig i bofællesskaber med varierende grader af fællesskab og kollektive faciliteter og forpligtigelser.

    Men hvor tidligere tiders kollektiv i høj grad var et ideologisk valg, der bundede i en socialistisk udradering af den private ejendomsret i alle afskygninger, bunder de nye kollektiver i højere grad i pragmatiske og funktionelle overvejelser – hvor fordelene ved at hjælpe og forholde sig til hinanden i hverdagen opvejer tabet af selvvalgt isolation i egen private bolig. 

    Nu er det hverken kollektiver eller bofællesskaber vi bygger. Vi skaber rammer for et frivilligt fællesskab, der kan berige folks hverdag, hvis de ønsker at udforske rammerne, hinanden og dem selv. Rammen hedder bydelshuset Nærvær. Det er ikke et tvangsfællesskab, men et bredt favnende naboskab, der kan tilbyde nogle af de samme kvaliteter som et bofællesskab. Kvaliteter som nærhed, tryghed, nye venner, måske ny viden, og vigtigst af alt, relationer der kan hjælpe, støtte, grine af dine jokes, dele interesser og dele hverdagens problematikker og på den måde berige din hverdag.

    Hvorfor er fællesskaber vigtige?

    Fordi vi kort sagt ikke kan leve uden. Der findes lommer i verden, såkaldte blå zoner, hvor folk lever påfaldende længe end andre steder. En nylig studie fandt sted i en lille by i Sardinien, hvor en usædvanlig stor del af befolkningen bliver mere end 100 år. Ud over de kendte faktorer som kost og motion konkluderede studiet, at en lige så afgørende faktor var byens sociale liv. De ældres involvering i byens sociale aktiviteter blev ikke formindsket over årene, de boede ikke på institutioner, men derimod side om side med familie og naboer, der var blevet nære venner, der på daglig basis havde reel kontakt sammen. De ældres helbred var godt, deres hukommelse var betydeligt bedre, end man kan forvente, og de udviste stort set ingen tegn på depression, hvilket ellers i store dele af verden er en kendt følgesvend i alderdommen. Det og ensomhed.

    Et lokalt velfungerende fællesskab kan være grundlaget for et områdes sociale sammenhængskraft, der udvikles over tid, men som bidrager til et områdes popularitet, tryghed og et naboskab, hvor man bidrager positivt til hinandens hverdagsliv – der i en travl hverdag som oftest altid kan have glæde af en ekstra hånd.

    Lyder denne snak om det tætte naboskab som noget, der giver mening for dig og det hverdagsliv, du drømmer om? Så tag kontakt til os og hør nærmere.

     

  • Hvor har du hjemme? Maj-2019

    Har du tænkt over, om der er forskel på en bolig og et hjem? Eller hvordan din nye bolig bliver til dit hjem? Hos Ikano Bolig er vi bevidste om, hvad der gør en bolig til et hjem, når vi udvikler boliger til det moderne menneske og den moderne families hverdagsliv - for fire vægge og et loft, skaber ikke automatisk et hjem for dem, der flytter ind.

    “Hjem“ består af ligeværdige elementer, med samme kerne, som fx boligen, boligområdet, familien, sociale omgivelser, arbejdslivet og det civile samfund. Spørgsmålet er, om hjem er et sted, et rum, en følelse, en praksis eller en måde at være i verden på. Teoretisk kan ’hjem’ være alle delene. Nedenfor dykkes der ned i hvordan Ikano Bolig ser på hjem.

    En bolig er som oftest fire vægge, der isolerer og skaber rammen for det sted, hvori du har dit hverdagsliv, sover og spiser. Det kan være en rigtig fin bolig, men det der gør det til et hjem, er ikke de fysiske rammer, hvori livet udfolder sig. Eller det er det også, men vi arbejder med tre andre væsentlige faktorer, der udgør et helt hjem. Et hjem handler primært om steder, relationer og følelser/minder. Hos Ikano Bolig vil vi gerne bygge hjem. Derfor fokuserer vi på sociale relationer i de nabolag vi bygger, er med til at skabe og fra starten af bliver en del af. Relationer er kort sagt med til at gøre et nyt sted og en ny bolig til et hjem. Relationer og minder kan vokse frem på steder, som ligger udenfor boligen, derfor er omgivelserne ligeså vigtige som selve boligen og dens indretning. Derfor bygger vi bydelshuset Nærvær.

    Hvorfor er det interessant for Ikano Bolig at arbejde med et begreb som hjem? Det er det, fordi hjemmet udgør en central rolle, hvori mennesker forsøger at skabe en sammenhæng i en fragmenteret og travl hverdag. Vi bestræber os på at bygge hjem fra starten af, da det er en del af vores helhedsorienterede tilgang til udviklingsarbejdet. Hjemmet er for de fleste mennesker udgangspunktet i hverdagen. Det er her ejendelene er opbevaret og derfra vi opfatter og erkender omverdenen. Hjemmet er et sted der altid vendes tilbage til. Tag f.eks. dit barndomshjem. Det vender du tilbage til, til det ikke længere eksisterer, om det så er fysisk tilgængeligt eller om det er i dine minder du altid vender tilbage, så har du en masse følelser og relationer knyttet til dine første minder af hvad dit første hjem var.

    Relationer og forbindelser

    Hvor mange kender ikke følelsen af at flytte ind et nyt sted? Alle omkring en er fremmede. Ikke engang dem der fra deres køkken kan kigge ind igennem din stues vinduer, har du en relation til. Den mentale distance mellem dine nye naboer gør ikke noget positivt i forhold til at få skabt en følelse af at høre hjemme. Det hjælper, når du har sat navn på de tætteste naboer og evt. lånt hæksaksen en enkelt gang. Hjemfølelsen eller tilhørsforholdet er ikke nødvendigvis knyttet til boligens fysiske rammer. Det er lige så meget naboerne, der er afgørende for om hjemfølelsen er til stede eller ej.

    Den hjemlige følelse handler selvfølgelig også om, hvor godt du kender de fysiske rammer, som hvorvidt du om natten kan finde stikkontakten i søvne og ikke slår tåen ind i dørkarmen på vej til køleskabet om natten.

    Der er en forbindelse mellem ting og relationer, nå hjem skal beskrives og forklares – eller måske sættes på formel. Denne forbindelse skal etableres, hvilket for Ikano Bolig betyder at mennesker, relationer og boliger skal smelte sammen. Når der er styr på det fysiske omkring boligen og det træder i baggrunden, så er mennesket og dets relationer og følelser afgørende for, hvornår boligen er blevet til et hjem.

    Nye relationer kræver ofte en initiativtager. Det initiativ tager vi, ved at etablere midlertidige mødesteder frem imod bydelshuset Nærvær står klar.

    Hjem

    Da hjem er forskellige alt afhængigt af hvem du spørger, skyldes det som tidligere nævnt, at vi har individuelle opfattelser af hvad stedet, rummet, relationer og tingene der udgør hjemmet, betyder for os. Hjem er under en interessant udvikling i øjeblikket, som vi i Ikano Bolig finder meget interessant at følge og tage del i. Ikke nok med at vi gerne vil arbejde med relationer, så skal der også arbejdes med rummets udformning, indretning og størrelsen på boligen.

    Ordet ’hjem’ er som oftest, i den vestlige kultur, anvendt positivt eller refereret til noget trygt man længes efter. Eksempelvis: Hjemmebag, hjemmelavet, hjemland, hjemegn, hjemvé eller for den sags skyld hip-hop kulturens slangudtryk “homie“. Disse fænomener opfattes som mere meningsfulde og autentiske, alene fordi de knytter sig til hjemmets sfære. Hvilket også kendes fra mottos som “ude godt, hjemme bedst“, ”der jeg har hjemme” eller “hjem kære hjem“, her er der ingen tvivl, om at referencen ’hjem’ er knyttet til en positiv følelse.

    Måske netop derfor bruger vi danskere mange penge på vores hjem og gør-det-selv projekter. I dag går ca. 20 procent af vores privatforbrug til boligydelser mod bare 5 procent i 1948. Samtidig er værdien af danskernes gør-det-selv-arbejde i hjemmet steget fra 26 mia. kroner til 41 mia. kroner siden 1994. Det taler for sig selv, at hjemmet og dets udtryk er vigtigt for os, da det handler om vores identitet.

    I et hjem skal, der være mulighed for tilbagetrækning, hvilket er godt for den meget aktive og den der har brug for et roligt sted, hvor der ikke skal præsteres. Men for den ensomme, er det ikke et gode, let at kunne isolere sig. I så fald bliver steder udenfor boligen til ens hjem, fordi det er udenfor hjemmet ens vennerne er. Dette er endnu en grund til at lave lokale mødesteder, som Nærvær, af høj kvalitet.

    Hvad er det moderne hjem i dag?

    Hvordan kan man tale om hjem, uden at det bliver til en nostalgisk og tilbageskuende proces, der blot er med til at bekræfte den moderne opdeling mellem forankring og forandring, stilstand og mobilitet?

    Kort sagt så er det moderne hverdagsliv i konstant bevægelse - og her skal hjemmet, der ikke er begrænset til fire vægge, følge med. Vi lever mere og mere udenfor vores bolig bl.a. fordi vi kan være online døgnet rundt, lige meget hvor vi bevæger os rundt eller befinder os. Vi plejer konstant vores relationer via nettet. Det kan være en svær opgave at adskille det virtuelle liv fra det virkelige. Fremtiden går i retningen af at det vigtigste er at have godt wi-fi pga. ens flydende grænser, hvad angår arbejde og relationer i hele verden - og vi ved jo, at det er relationer, der giver følelsen af et tilhørsforhold, et sted at vende tilbage til. I fremtiden bliver det derfor mindre og mindre afgørende, at have et fysisk sted, der skal udgøre rammen for dit hjem. Det handler om følelsen og relationerne, der hvor end du befinder dig. Derfor arbejder vi i Ikano Bolig med Nærvær, som bredt skal forstås som forskellige typer af mødesteder for alle naboer.

    Det bliver spændende at se hvordan dette syn på hjem, kommer til at påvirke vores fremtidige adfærd, værdier og behov. Hos Ikano Bolig er bydelshuset Nærvær et led i at skabe et fremtidssikret boligkvarter, hvor det bliver let at leve udenfor selve boligen eller tage livet med ud af boligen og dermed få flere oplevelser, relationer, forståelser og muligheder i din dagligdag.

    Skrevet af:
    Cecilie Tarras Madsen