Sådan håndterer vi COVID-19

For os i Ikano Bolig er det vigtigt, at hjemmet er et roligt og sikkert sted. Situationen ændrer sig konstant, og vi følger udviklingen og myndighedernes råd om at gøre kontakten med os så sikker som muligt. For at mindske risikoen for smittespredning har vi ændret procedurerne for, hvordan vi arbejder og har derfor indført en række forholdsregler. 


Vi ønsker at informere dig om følgende:
 

  • Vi har aflyst vores åbent hus-arrangementer, men du kan booke en personlig fremvisning hos Nybolig Hillerød og danbolig Greve. Kontaktoplysninger findes under de enkelte boligprojekter. Find vores projekter her. Personlige fremvisninger sker under Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
  • Hvis du har været eller føler dig syg, beder vi dig om at vente med at booke en personlig fremvisning. Det samme gør sig gældende, hvis du har været i udlandet indenfor de seneste 14 dage eller har været i kontakt med en, som har haft COVID-19 lignende symptomer.
  • Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig på hej@ikanobolig.dk eller find os på siden: https://ikanobolig.dk/kontakt/ 

På byggepladserne har vi gjort følgende tiltag for fortsat at holde byggeriet i gang: 

  • Håndværkerne holder forskudt frokostpause 
  • Håndværkerne holder den anbefalede afstand til hinanden  
  • Der kan ikke arrangeres personlige fremvisninger i dagtimerne på hverdage, hvor håndværkerne arbejder på byggepladsen 

FAQ

  • Hvornår kan jeg komme til åbent hus?

    Vi følger myndighedernes anvisninger og afholder derfor ikke normale åbent hus-arrangementer. Det er i stedet muligt at booke en personlig eller virtuel fremvisning.

  • Jeg er interesseret i at komme til åbent hus, men jeg ønsker ikke at mødes fysisk

    Hvis du ikke ønsker en personlig fremvisning med en mægler, har du også mulighed for at få en virtuel fremvisning via FaceTime eller Skype. Du skal blot kontakte vores mægler og aftale hvilken form for fremvisning, der passer dig bedst.

  • Er det sikkert at tage til personligt åbent hus?

    Det er sikkert at booke en personlig fremvisning. Vores mæglere står klar med mundbind, handsker og håndsprit eller spritservietter.

  • Hvad sker der med Ikano Bolig under Corona krisen?

    Hos Ikano Bolig arbejder vi alle hjemme fra, men kan kontaktes på mail og telefon som normalt. Hos Ikano Bolig er vi glade for at være en del af en solid virksomhedsgruppe, som gør, at vi nok skal komme igennem en eventuel økonomisk krise.

  • Følger I den oprindelige tidsplan for det igangværende byggeri, eller har den ændret sig?

    Vi arbejder på alle vores byggepladser ud fra den oprindelige tidsplan, og der er ikke noget på nuværende tidspunkt, som tyder på, at denne ændres. Hvis byggeriet forsinkes, vil du som køber i god tid få yderligere information herom.  

  • Kan jeg stadig angive min interesse for en bolig online?

    Det kan du i hvert fald. Du finder alle Ikano Boligs projekter på ikanobolig.dk. Her kan du både angive, at du er interesseret i et projekt eller en bestemt bolig, men du kan også kontakte mægleren direkte for at booke en personlig fremvisning.  


Denne side opdateres løbende. Sidst opdateret 8. april 2020.

Hold dig også gerne opdateret om COVID-19 situationen på coronasmitte.dk.